Tiden kalder på refleksion over fred, fællesskab og håb. Noah Rosanes og FORT inviterer til en unik oplevelse af fællesskab i historisk rammer. Stevnsfortet har i årtier stået for beredskab og samarbejde om fred. Den 18. april 2026 bliver fortet ramme om en sanselig refleksionskoncert med Noah Rosanes, hvor publikum inviteres til at fordybe sig i temaer som fred, fremtid, fællesskab, ansvar og håb.
Noah Rosanes’ refleksionskoncert er et interaktivt koncertformat, hvor musik, lys, AI og publikums egne refleksioner forenes. Med guitar, kor og lydlandskaber skaber Noah et eftertænksomt rum, der bevæger sig mellem det stille og sårbare, det intense og mørke. </P>
Invitation til eftertanke i historiske rammer
Under koncerten inviteres publikum til anonymt at dele deres refleksioner via en QR-kode. Det kan være tanker om krig og fred, om demokrati, utryghed, ansvar, magt eller håb for fremtiden. Publikum sidder foran Noah med trådløse headset på, og efterfølgende samler Noah ordene i et afsluttende refleksionsværk, hvor AI-stemmer vækker publikums tanker til live over et stemningsfuldt lydlandskab.
Inden koncerten får publikum et kort oplæg om Stevnsfortets historie og den rolle, stedet har spillet under Den Kolde Krig. På den måde sættes den musikalske refleksionsrejse ind i en historisk ramme, hvor fortidens konflikter og nutidens spørgsmål spejler hinanden. </P>
Om Noah Rosanes:
Noah Rosanes er producer, guitarist, komponist og kunstner. Han har skabt Refleksionskoncerter i blandt andet Planetarium, Skovtårnet, Glyptoteket og Roskilde Domkirke. Som producer står han bag flere “Ugens Uundgåelige” på DR, er nomineret til “Best Pop Album” ved Independent Music Awards i New York og har udviklet kunstprojekter som Unify på Roskilde Festival og Åbne Ører som huskunstner på Christiansborg.