Guidet tur
Østersøens vogter



Esklusiv guidet tur i fortet
Oplev Stevnsfort på en helt særlig 2-timers guidet tur, der åbner døre, som normalt er lukket for offentligheden. Hver lørdag i april, maj og juni 2026 får du adgang til dele af det underjordiske fort, som kun de færreste har set – et fort der ligger i hjertet af Stevns Klint, UNESCOs verdensarv.
Denne tur dvæler ved detaljerne. Fortællingen om kontrollen over de baltiske stræder og overvågningen under Den Kolde Krig foldes grundigere ud end på standardturen – og du kommer ud i et par kroge, der ellers springes over. Du går den lange 40-millimetergang, der leder ud til det sydlige luftværnsbatteri, og træder ind i Oliegade – fortets hemmelige brændstofslager, hvor tank-tagene i krigens mørkeste timer kunne tages i brug som udvidet ligkapel.
Stevnsfort er et af Danmarks mest fascinerende koldkrigsmuseer og et must-see på Østsjælland. Som Østersøens vogter var fortet hjertet i Danmarks og NATOs forsvar mod en potentiel invasion fra Warszawapagten – og her mærker du historien på kroppen, omgivet af en af verdens mest bemærkelsesværdige naturlige kyststrækninger.
Vores dygtige guider giver liv til de store fortællinger om sikkerhedspolitik, spændte tider og menneskene bag murene – forankret i fortets autentiske bygninger, materiel og udvikling. Det er levende historie, der sætter sig.
Din billet giver dig desuden adgang til hele fortets terræn resten af dagen i museets åbningstid – pak madkassen og nyd frokosten udendørs med udsigt over verdensarven. Der er masser af borde og bænke.
Vi anbefaler at sikre dig din plads i god tid – turene har det med at blive udsolgt! Det underjordiske fort kan kun opleves på en guidet tur.
- Varighed: 2 timer. Afsæt ekstra tid til at udforske terrænet på egen hånd.
- Længde: ca. 3,5 km
- Der kan deltage op til 24 personer pr. tur
- Husk en varm trøje, der er altid 10 grader i undergrunden
- Voksen: 250 kr.
- Barn 4-17 år: 140 kr.
- Barn 0-3 år: Gratis.
- Billetten giver også adgang til terrænet med missiler, kanoner, kampfly og radarer. Adgangen gælder fra museets åbningstid den pågældende dag.
- NB: Der pålægges 10 kr. i billetgebyr pr. billet.