Guidet tur
Mission Stevnsfort - for børn







Børnetur i Stevnsfort – guidet eventyr under jorden for børn mellem 6-12 år
Giv børnene en dag, de sent glemmer! På børneturen i Stevnsfort udforsker I 1,7 kilometer lange tunneler 18 meter under jordens overflade – i soldaternes fodspor gennem de kølige, underjordiske gange. Tunnelerne er som en del af Stevns Klint optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Turen anbefales til børn mellem 6-12 år og foregår altid i følge med en voksen.
En guidet tur med aktiviteter i centrum
Vores dygtige guide giver en børnevenlig introduktion til Den Kolde Krig med masser af plads til spørgsmål og undren. På børneturen er aktiviteter i fokus – det handler om at opleve, røre og forstå historien på egen hånd.
Inkluderet i turen er opgavehæftet Soldaterne på Hawk, der guider børnene rundt til sjove opgaver i terrænet efter den guidede tunneltur. En perfekt fortsættelse af oplevelsen – og en god måde at holde nysgerrigheden i gang.
Missiler, kampfly og radaranlæg – hele dagen på terrænet
Billetten til børneturen giver også gratis adgang til Stevnsfortets terræn hele dagen i museets åbningstid. Her kan I gå på opdagelse blandt Hawk-missiler, kampfly, kanoner og radaranlæg – og udfordre hinanden på forhindringsbanen. Masser af oplevelser til hele familien.
Nyd madpakken på bænke i udeområdet eller tag turen op på tagterassen med havudsigt – en naturlig afslutning på en uforglemmelig familieudflugt på Østsjælland.
Vi anbefaler at købe billet på forhånd – turene har det med at blive udsolgt! Børneturen foregår på dansk.
- Varighed: 1 time i undergrunden (men kom 15 minutter før, så der er tid til indtjekning og sæt yderligere tid af til evt. ture i terrænet).
- Anbefales til børn mellem 6-12 år, og kun i følge med voksen.
- Husk varmt tøj, der er altid cirka 10 grader i undergrunden.
- Der kan deltage op til 24 personer pr. tur
- Billetten giver også adgang til terrænet, opgavehæfte og HAWK-tur.
- Voksen: 190 kr.
- Barn 4-17 år: 110 kr. (Børn skal være i følge med en voksen)
- Barn 0-3 år: Gratis
- Billetten giver også adgang til terrænet med missiler, kanoner, kampfly og radarer.
- NB: Der pålægges 10 kr. i billetgebyr pr. billet.