Guidet tur
Fortets Hemmeligheder



udforsk 1,7 km tunneler under Stevns Klint
Vores mest populære guidede tur – og let at forstå hvorfor. Gå 18 meter ned under jordoverfladen og udforsk Stevnsfortets 1,7 kilometer lange tunnelnet, der som en del af Stevns Klint er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. En oplevelse for både voksne og familier, anbefales til børn over 12 år.
Stevnsfort er et af Danmarks mest fascinerende koldkrigsmuseer og Østersøens vogter under Den Kolde Krig – designet til at beskytte Danmark og NATO mod en potentiel invasion fra Warszawapagten. Her mærker du historien på kroppen, dybt under klinten.
Vores dygtige guider udfolder de store fortællinger om sikkerhedspolitik, spændte tider og menneskene bag murene – forankret i fortets autentiske bygninger, materiel og udvikling. Det er levende historie, der sætter sig.
Din billet giver dig desuden adgang til hele fortets terræn resten af dagen i museets åbningstid – pak madkassen og nyd frokosten udendørs med udsigt over verdensarven. Der er masser af borde og bænke.
Vi anbefaler at sikre dig din plads i god tid – turene har det med at blive udsolgt! Det underjordiske fort kan kun opleves på en guidet tur.
Turen foregår på dansk. Audioguides er tilgængelige på engelsk og tysk.
- Varighed: 1,5 timer (heraf en halv time i terrænet). Afsæt ekstra tid til at udforske terrænet på egen hånd og evt. følge HAWK-turen, som afgår hver time og er inkluderet i billetprisen.
- Længde: ca. 3 km
- Der kan deltage op til 24 personer pr. tur
- Billetten giver også adgang til terrænet fra museets åbningstid
- Voksen: 190 kr.
- Barn 4-17 år: 110 kr.
- Barn 0-3 år: Gratis.
- Billetten giver også adgang til terrænet med missiler, kanoner, kampfly og radarer. Adgangen gælder fra museets åbningstid den pågældende dag.
- NB: Der pålægges 10 kr. i billetgebyr pr. billet.