Gruppetur på KALK





En særlig fælles oplevelse
Book en guidet gruppetur på KALK Museum i Faxe og lad jeres egen guide tage jer med på en rejse gennem millioner af år – fra fortidshavet til middelalderlig naturvidenskab og 900 års kalkbrydning. Et oplagt valg til firmaarrangementer, familieudflugter, foreningsture og skoleklasser på Østsjælland.
DANMARKS FOSSILE KORALREV – dyk ned i et 63 millioner år gammelt fortidshav
I den enestående udstilling DANMARKS FOSSILE KORALREV vækker vi det 63 millioner år gamle koralrev, der dannede kalken i Faxe Kalkbrud, til live. Guiden fører jer ned i fortidshavet til en verden, hvor havkrokodiller, hajer, fisk og nautiler svømmede på jagt efter byttedyr, og hvor krabber, søpindsvin og snegle kravlede på bunden af det rev, der i dag ligger gemt under Faxe. Alt illustreret med enestående fossiler direkte fra kalkbruddet – suppleret med smukke grafikker og animationer, der bringer fortidshavet levende frem.
På aktivitetsbordene kan gruppen sortere ægte fossiler og undersøge mikrofossiler i mikroskoperne – en hands-on oplevelse der skaber engagement og fælles undren.
900 års kalkbrydning – en af Danmarks længste industrihistorier
Jeres guide fortæller også historien om de mere end 900 års kalkbrydning i Faxe Kalkbrud – en af Danmarks mest markante industrihistorier, der har sat dybe spor i både landskab og lokalsamfund.
Det geologiske museum KALK er et af Østsjællands mest unikke museer og en oplevelse, der skaber fælles samtaler længe efter besøget.
- Varighed: ca. 1 time
- Antal: max 30 personer pr. gruppe
- Åbningstider
- Adresser og find vej
- Yderligere info
Der er elevator til 1. sal på Geomuseum Faxe.
Rundvisningen er velegnet til kørestole og dårligt gående.
Gruppepris: 3.000 kr.
Beløbet dækker guide samt adgang til Geomuseum Faxe.