FORT fortæller den store historie om Den Kolde Krig. Stevnsfortet i undergrunden, kanoner og HAWK-missiler på terrænet står som vidner på, at fred, frihed og demokrati ikke kan tages for givet, og historien trækker paralleller til i dag.
a cold war
experience
Køb billet
Oplev terrænets kanoner og missilforsvar på egen hånd eller gå med på guidet tur i det underjordiske fort som en del af en større gruppe. Billetter til terrænet købes på Fort, mens billetter til guidede ture anbefales købt på forhånd, da turene hurtigt bliver udsolgt. Køber du en guidet tur, er terrænbilletten indeholdt i prisen.
PRAKTISK
Ved yderligere spørgsmål, er du velkommen at skrive en mail til fort@oesm.dk, eller ringe (+45) 56 50 28 06 i hverdage kl. 9-12.
Åbningstider
Juni, juli og august:
Åbent alle dage kl. 10-17
NB: Vær opmærksom på, at guidede ture skal bookes på specifikke klokkeslæt. Se turene længere nede på siden.
September, oktober:
Åbent alle dage kl. 10-15
November, december, januar:
Vinterlukket
Februar:
Åbent kl. 10-15 i uge 7 og 8
Dårligt gående, kørestole mv.
På de guidede ture bliver der gået ca. 3-3,5 km. i raskt tempo. Af sikkerhedsmæssige årsager skal gruppen holdes samlet.
Grundet det fugtige klima i det underjordiske fort kan fliserne være glatte.
Trappen ned og op til det underjordiske fort er stejl og lang (65trin – 18meter ned) – vi har dog elevator.
Som museum ønsker vi at favne så mange som muligt. Stevnfortet er dog en tidligere særlig arbejdsplads, der er derfor visse begrænsninger for så vidt angår tilgængelighed – især i det underjordiske fort.
Terrænet er fremkommeligt med kørestol og lignende. Dog kan der være visse begrænsninger ved noget af det udstillede materiel.
Det er ikke muligt at anvende elektriske køretøjer i undergrunden.
Det er derimod muligt at anvende manuelle kørestole, og hvis du ikke har din egen kan du låne af os. Ring for reservation på tlf. 56 50 28 06 eller kontakt os på fort@oesm.dk.
Der er rum i undergrunden, som er ufremkommelige i kørestol og ligeledes rollator. Kan man gå en kort afstand (15-20 meter pr. gang), vil man dog kunne komme ind og se disse rum. Der er ikke mulighed for at sidde ned i rummene.
Klima i det underjordiske fort
Husk en ekstra trøje – der er ca. 10 grader i det underjordiske fort året rundt.
Der er en høj luftfugtighed, og fliserne i gangene kan føles glatte. Vi anbefaler derfor praktiske sko.
Til skimmelsvampsallergikere og astmapatienter gør vi opmærksom på, at der forekommer skimmelsvamp i begrænset omfang, og sammen med det kolde og fugtige klima kan det frembringe reaktioner.
Mad og drikke
Du må gerne medbringe egen mad og drikke og nyde på området.
I museumsbutikken kan du købe kolde og varme drikke, is, slik og andet sødt.
Både i det fri, under tag samt på vores tagterrasse
Sprog
Toiletter i det underjordiske fort
Der er ikke toiletter i det underjordiske fort. Du kan benytte toiletterne i velkomstbygningen, inden turen begynder.
Handicapledsager
Handicapledsager: Gratis – mod forevisning af kort fra Danske Handicaporganisationer.
Barnevogn/trækvogn
Barnevogn/trækvogn er ikke muligt at tage med i det underjordiske fort.
For de små som skal med på turen, er man velkommen til at medbringe en mindre klapvogn.
Kæledyr
Hunde er velkommen i terrænet, men skal altid være i snor.
Det er desværre ikke tilladt at medbringe hunde i det underjordiske fort – dog er fører- og servicehunde undtaget.
Sikkerhed
Vi forbeholder os retten til at bortvise gæster, som ikke deltager i sikkerhedsinstruktionerne, ikke følger personalets anvisninger eller er til fare for sig selv og andre.
Det samme gælder gæster, som er synligt påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Betalte billetter refunderes ikke i tilfælde af bortvisning.


DR.DK: ET STED, TO VERDENER
Se DR’s serie “Et sted, to verdener”, hvor afsnit 6 handler om Stevnsfort i 1962, og hvordan det i årtier var et centralt militært sted; en vigtig brik i Danmarks og Natos forsvar.

PODCAST: Stemmer fra Den Kolde Krig
Lyt med på Stemmer fra Den Kolde Krig – vores podcast med personlige historier fra tidligere tjenestegørende. Findes på din foretrukne podcast-app – eller lige her.
Besøg museumsbutikken
Besøg museums-butikken
I museumsbutikken kan du købe kolde og varme drikke, is, slik og andet sødt. Et udvalg af souvenirs giver mulighed for at få et fysisk minde om historien med hjem.
Du er velkommen til selv at medbringe mad og drikke og nyde i terrænet. Der er bordebænkesæt placeret rundt omkring i terrænet og en dejlig tagterrasse. I tilfælde af dårligt vejr er der også bordebænkesæt under tag.